Solceller

Solceller sænker din elregning og CO2-udledning

 

Du kan udnytte en stor del af solindstrålingen på et sydvendt, skråt tag.
Foto: iStock

● Kan sænke din elregning markant
Er nemt og kræver ikke store indgreb i huset 
Tilbagebetalingstiden stadig lang - men faldende

 

Du kan sænke din elregning markant med strøm fra solceller på for eksempel dit tag. Med svingende energipriser og faldende priser på solceller er denne løsning ved at blive økonomisk attraktiv og mere udbredt, selv om tilbagebetalingstiden stadig er forholdsvis lang – og noget længere end ved andre vedvarende energiløsninger. Til gengæld er solcellerne de senere år blevet langt bedre til at udnytte solens energi.

Et typisk solcelleanlæg – på 10-15 m2 – kan spare dig cirka 2.000 kroner årligt på elregningen. Samtidig sænker du dit CO2-udslip med 0,6 ton.

Og gevinsten bliver større, hvis prisen på strøm skulle stige i fremtiden.

En ekstra fordel er, at solceller er en ret enkel og vedligeholdelsesfri teknologi, som er nemmere end nogen anden vedvarende energiform at installere i din bolig.

Her får du en omfattende introduktion til solcelle-elproduktion i din bolig. Den giver dig et godt grundlag for at tage stilling til, om det er noget for dig, hvad du skal købe, hvad det koster, og hvordan du kommer i gang:

 

Bent Sørensen glæder sig over, at solen dækker en del af elregningen.
Foto: Peter Willersted


Se om et solcelleanlæg er noget for dig
Sådan virker et solcelleanlæg
Så meget kan du spare på elregningen
Hele processen fra tilbud til færdigt arbejde
Disse fordele opnår du

 


Han sparer 300 kilo CO2 på et år

Bent Sørensen fra Ørbæk har fået en lavere elregning, og han sparer atmosfæren for hele 300 kilo CO2 om året – takket være sit nye solcelleanlæg. Læs, hvordan fynboen fik monteret moderne tyndfilmssolceller på sit tag, og hvordan hele processen forløb.



 

Kontakt: Center for Energibesparelser, kunderådgivning | sparel@sparel.dk | Tlf.: +45 70 26 90 09